Hold sygdom fra døren

Syg kvinde i seng

Uanset hvilken årstid landet er nået til, er der altid nogle sygdomme, man kan risikere at få, hvis man ikke passer på. Heldigvis er der nogle ting, man selv kan gøre for at undgå at blive ramt af disse sygdomme. I overgangsperioderne forår og efterår, hvor det langsomt bliver varmere eller koldere, er der mange, der ofte rammes af forkølelse eller andre sygdomme i den familie. 

Disse sygdomme, der ofte forbindes med for meget kulde, er der også mange, der rammes af om vinteren. Om sommeren er det bl.a. en sygdom af mere alvorlig karakter, man skal passe på. Hvis man ikke tager solens stråler seriøst, kan man nemlig risikere at blive ramt af hudkræft. Man kan heldigvis gøre meget for at undgå det hele.

Modermærkekræft

Tag solens stråler seriøst

Uv-stråling er skyld i en stor del af tilfældene af hudkræft og modermærkekræft. Derfor er der god grund til at være opmærksom, når uv-strålingen er stor. De kendte råd for at undgå for kraftig uv-stråling, er bl.a., at man bør sørge for at blive i skyggen midt på dagen, hvor strålingen er værst. 

Derudover er det også altid en god idé at huske solcreme med en god faktor. Man bliver selvfølgelig langsommere brun om sommeren, hvis man har en solcreme med høj faktor på, men den er med til at sikre, at man ikke får hudkræft eller modermærkekræft.

Er uheldet ude, og man har været udsat for så meget uv-stråling, at man har fået hudkræft, findes der dog også bedre og bedre behandlinger for det. F.eks. skulle en af de mindre kendte, men efter sigende ret effektive metoder til fjernelse af hudkræft, være Mohrs kirurgi. På trods af bedre behandlingsmuligheder giver det dog stadig god mening at passe godt på sig selv i første omgang.

Forkølet

Bliv fri for snot i næsen og ondt i halsen

Når de første solstråler begynder at titte frem om foråret eller de sidste solstråler varmer om efteråret, kan det være fristende at finde sommertøjet frem eller give sommerkjolen en sidste tur. Det kan dog resultere i, at man bliver kold, fordi vejret ikke er helt så varmt, som det ser ud – og hvis man er kold, er der større sandsynlighed for at blive forkølet.

Vira, som er det, der gør os forkølede, har det bedre, når det er koldt, så jo varmere kroppen er, jo dårligere er virussens muligheder for at gøre en syg. Derfor var der noget om snakken, da ens mor, da man var barn, sagde, at man skulle tage varmt tøj på, så man ikke blev syg. Dette er med til at gøre risikoen for, at man bliver syg mindre.

Derudover er det også en god idé at sørge for at vaske eller spritte sine hænder, når man potentielt har været i kontakt med noget, som en syg person kan have rørt ved.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *