Guide: Sådan kan du undgå hudkræft

Ligger i skyggen

Selvom der ofte er fart over feltet hos dig, har du sikkert gået og tænkt over, hvordan du kan undgå (eller i det mindste være i lavere sandsynlighed for) at få hudkræft. 

Hudkræft er desværre en af de rigtig trælse former for kræft. Dog er det også en af de former, man har gode chancer for at undgå, hvis man husker nogle af de råd, man sikkert fik at vide, da man var mindre.

Kræft kan opstå af sig selv

Første og fremmest er det dog vigtigt at huske, at hudkræft desværre kan komme af sig selv, uden at man ved hvorfor. 

Dog er der altid behandlingsmuligheder, du kan have i tankerne, hvis uheldet desværre skulle ske, og du får hudkræft. De første stadier af hudkræft kan for eksempel vise sig om ændring af modermærker eller skjolder på huden. Dette er værd at have i tankerne, hvis man skulle have mistanke til hudkræft. Du kan læse mere om dine muligheder for behandling her på Hudkræftklinikken.

Disse ting kan øge risikoen for hudkræft

Der er desværre nogle ting i vores hverdag og i vores liv, som kan øge risikoen for hudkræft. Det er blandt andet solens stråler (altså den ultraviolette stråling fra solen af) og solarier. Derudover kan ioniserende stråling fra røntgen og gamma være en synder. 

Indenfor det industrielle kan tjære, sod og nogle former for industrielle olier (for eksempel skifferolie) være grunde til større risiko for hudkræft. 

Til slut kan kroniske sår, kunstig undertrykkelse af immunforsvaret med lægemidler (blandt andet ved leddegigt, kronisk leverbetændelse eller efter organtransplatation), samt lysbehandling med UVB eller PUVA (som benyttes til for eksempel behandling af psoriasis) være grunde til forøget risiko for hudkræft.

Sådan kan du undgå hudkræft

Nu til det lidt mere positive. For heldigvis er der nogle ting, du kan gøre for at mindske din risiko for hudkræft. Fordi solens stråler er den største årsag til hudkræft, er det også her, det er bedst at sætte ind, når det gælder forebyggelse. 

Her kan du blandt andet forsøge at undgå solens stråler direkte på dig mellem 12 og 15. Her gælder det især om at benytte de tre solråd, du sikkert kender: skygge, solhat og solcreme. Især solcreme eller anden form for beskyttelse til din hud, når uv-indekset er på eller over 3 er super vigtigt, da det er her solens stråler er værst. Husk disse råd og pas godt på dig selv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *